WANGARI MAATHAI

Wangari Muta Maathai blev født i Nyeri i Kenya i 1940. Som 31-årig blev hun den første kvinde i Øst- og Centralafrika med en doktorgrad, og som 64-årig i 2004 blev hun den første afrikanske kvinde, der modtog Nobels Fredspris.

Wangari Maathai studerede biologi på universitetet først i Kansas og efterfølgende i Tyskland og i Nairobi, hvor hun siden underviste i biologi. Hun var aktiv i Kenyas Nationale Kvinderåd (NCWK) fra 1976 til 1987 og var formand fra 1981 til 1987. I 1976 introducerede hun ideen om, at lokalsamfundene selv kunne plante træer, og på den måde både hjælpe til med at bevare miljøet og bekæmpe fattigdommen

Specielt kvinder blev stærke agenter for bæredygtig forvaltning af dyrebare naturressourcer, for en retfærdig økonomisk udvikling, for god regeringsførelse, og i sidste ende for fred. Efterhånden blev også kvindernes mænd inddraget i arbejdet.

Ud over at være aktiv forkæmper for miljøet, er Wangari Maathai også anerkendt som forfatter. I 2006 udgav hun sin selvbiografi ’Unbowed’, og i 2009 ’Challenge for Africa’.
I bøgerne beskriver hun sine egne erfaringer fra 35 år som miljøaktivist, og hun fortæller om, hvordan man nødvendigvis må inddrage befolkningen, hvis man vil tackle de mange udfordringer, Afrika står overfor.

Green Belt Movement
Sammen med sin organisation, der blev kendt som Green Belt Movement, har Wangari Maathai hjulpet kvinder med at plante mere end 40 millioner træer på fællesjorder, og ved eksempelvis skoler og kirker. I 1986 tog Green Belt Movement initiativ til et afrikansk Green Belt Network, og der er nu lignende træplantningsaktiviteter i Tanzania, Uganda, Malawi, Lesotho, Etiopien og Zimbabwe.

Med på COP15
I september 1998 blev Wangari Maathai leder af Jubilee 2000s kampagne i Afrika, hvis formål er at få eftergivet gælden til de afrikanske lande. Hendes kampagne mod ulovlig besiddelse af jord og mod, at politikere og embedsmænd behandlede offentlige jorder og skove, som var det deres egen ejendom, har i de senere år skabt international opmærksomhed. Wangari Maathai er desuden kendt for sin kamp for demokrati, menneskerettigheder og miljøbeskyttelse. Hun har ved adskillige lejligheder holdt taler ved internationale FN-møder – blandt andet i København under COP15.

Nobels Fredspris
Sammen med Green Belt Movement har hun modtaget utallige priser. Den mest bemærkelsesværdige er Nobels Fredspris i 2004.

Wangari Maathai er nummer seks på Environment Agency’s Top100-liste over verdens øko-helte. I juni 1997 blev hun af Earth Times valgt som en af 100 personer, der har gjort en forskel for miljøet. I 2005 blev hun af Time Magazine udnævnt som en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden og af Forbes Magazine som en af de 100 mest indflydelsesrige kvinder i verden.

I december 2002 blev Wangari Maathai valgt til Kenyas parlament med 98 procent af stemmerne. Indtil 2007 repræsenterede hun Tetu valgkreds i Nyeri i det centrale Kenya (hvor hun selv kommer fra) og fra 2003-2007 var hun viceminister for miljø og naturressourcer.

Jobs og træer
Wangari Maathais - og GBM’s - arbejde har skabt jobs og modvirket afskovning, og aktiviteterne har bidraget til det stærke fokus, der i dagens Kenya er på træplantning og miljø.

“Jeg har lige fra begyndelsen haft stor tillid til Kenyas kvinder på landet, og de har været nøglen til den succes, Green Belt Movement har oplevet.” W. Maathai.

LÆS MERE

• BBC interview med Wangari Maathai
• Artikel i Information om Wangari Maathai
• Artikel på FamousPeople.com om Wangari Maathai
• The Green Belt Movement

Kort om Wangari Maathai
• Født: 1. april 1940 i landsbyen Ihithe, Tetu, Nyeri Distrikt, Kenya
• Etnisk gruppe: Kikuya
• Uddannelse: B.S. Biologi, M.S. Biologisk Videnskab, Ph.D. i Veterinæranatomi (1971)
• Profession: Professor, miljø forvalter, bevarer og ekspert og poliltisk aktivist

Wangari Maathais karriere
• 1974: Senior lektor i Anatomi, Nairobi Universitet
• 1976: Chair/institutbestyrer af Institut for Veterinæranatomi
• 1976-: Medlem, National Council of Women of Kenya (NCWK)
• 1977: Associate professor
• 1977-1982: Green Belt Movement Kenya igangsættes med støtte fra Det norske Skogselskap og senere UNIFEM
• 1981-87: Forkvinde NCWK, som intensiverede fokus på miljøet og synliggørelse af arbejdet og eksistensen under W. Maathais ledelse
• 1985: Deltagelse i FNs 3. Internationale kvindekonference, i Nairobi, Kenya
• 1986: Pan-African Green Belt Network etableres
• 2002-07: Valgt til Kenyas 9. parliament med 98% af stemmerne. Asst. Minister for Miljø, Naturressourcer og Dyreliv
• 2004: Nobel Fredspris
• 2005: Først præsident af African Unions Economic, Social & Cultural Council
• 2009: PeaceByPeace.coms helt