Demokrati handler om forvaltning af magt. Idealet er, at samfundsindividerne inddrages på lige fod i forvaltningen af magten via demokratiet. Men i virkelighedens verden forvaltes magten ofte ad andre veje. På den ene side er der den traditionelle magtfordeling mellem den lovgivende, dømmende og udøvende magt. På den anden er der de multinationale selskaber og de forskellige græsrodsbevægelser og borgergrupper.
Konflikterne i de tre film handler om forvaltning af resurser, som alle har brug for, men som fordeles ulige. Stærke statslige og økonomiske interesser forsøger at styre fordelingen, men forbrugerne sætter sig op imod deres magt gennem aktioner og kampagner. I de tre film optræder således forskellige udenomsparlamentariske grupper og organisationer, der alle benytter alternative veje til at påvirke beslutninger.
I filmen Vandets Pris er det Narmada-bevægelsen. Det er en massebevægelse som vha. fredelige demonstrationer og sultestrejker forsøger at påvirke magthaverne og medierne.
I Tørst ses Stockton Citizens Coalition. Her forsøger medlemmerne at opnå deres politiske mål bl.a. gennem underskriftsindsamlinger, lokal påvirkning og protester.
I Pengekilden er det filippinske slumbeboere, som arbejder for selvforvaltning af vandresurserne.
|
