G

Gandhi
Gandhi, Mahatma: (1869-1948) Leder af folkebevægelsen for indiens løsrivelse fra det Britiske Imperium. Indstifter af ikke-voldelige aktionsformer.

GAP-dæmningerne
Southeastern Anatolia Project (GAP) i det Sydøstlige Tyrkiet (Anatolien) blev påbegyndt i 1976 og består nu af 22 dæmninger, 19 vandkraftværker, som får energien fra floderne Eufrat og Tigris. GAP-projektet er ét af de største dæmningsprojekter i verden og fortalerne for projektet mener, at projektet kan sikre vand til 17.000 km2 landbrugsland. Når alle dele af projektet er i brug producerer de 27 milliarder kWH og udnytter dermed over 20 % af den potentielle vandenergi, der findes i Tyrkiet. Syrien og Irak er meget bekymrede. Der er allerede mindre vand til dem, men den tyrkiske argumentation går på, at man nu kan kontrollere vandet, og det vil blive til alles fordel. I grundbogen ’Alle tiders geografi’ er GAP også beskrevet: ”Projektet vil komme til at påvirke 10 % af Tyrkiets areal og 20 % af befolkningen. Ved anvendelsen af moderne dyrknings- og vandingsteknik vil man øge produktionen af overvejende eksportafgrøder. Kritikerne har udtrykt betænkeligheder ved de mulige økologiske følger af projektet idet de forudser forurening med gødningsstoffer og plantegifte og spredning af sygdomme som malaria og bilharziose. Et øget vandforbrug i Tyrkiet vil medføre en mindre vandføring i de to andre lande…” (s.227) I den officielle udlægning findes der ikke nogen interessekonflikt mellem Tyrkiet og landene neden for GAP’s dæmninger.
Debat af projektet: Ilisu Dam

Genbosætning:
Narmada Valley Development Authority

Gini-koefficienten
Ulighed kan måles på flere forskellige måder. Et af de mest simple mål er forholdet mellem indkomsten for de 20 procent rigeste og de 20 procent fattigste. Men det mål er lidt tilfældigt. I stedet for 20 procent kunne man vælge 10 procent eller 1 procent.
Et bedre mål er derfor Gini-koefficienten, som fanger forskelle i hele indkomstfordelingen. Gini-koefficienten findes ved at afbilde den kumulerede indkomstfordeling mod den kumulerede antalsfordeling. Et punkt på kurven er for eksempel, at de fattigste 10 procent af befolkningen har 4 procent af indkomsten. Den kurve kaldes Lorenz kurven.

Ved at sammenholde Lorenz kurven med diagonalen – som er den fuldstændigt lige indkomstfordeling, hvor alle har præcis samme indkomst – kan man finde et mål for uligheden. Det er Ginikoefficienten, der findes som forskellen mellem arealet mellem Lorenz kurven og diagonalen og arealet under diagonalen:
Ginikoefficienten = Arealet A / Arealet BCD
Ginikoefficienten vil derfor variere mellem 0 og 1 (eller mellem 0 og 100%).(Kilde: Friis Bach, 2005)

Globalisering
definitioner
attac
Anti-globalization

Grundvandsmagasiner
Grundvand er vandet i de jordlag, hvor der til stadighed er vand, der ikke er bundet til jordpartiklerne. Grundvand kan indvindes fra porøse jordlag (sand, grus, kalk), der muliggør vandbevægelser i jorden. Foruden de primære (nederste) grundvandsmagasiner kan der være sekundære magasiner i højereliggende sand- og gruslag adskilt ved uigennemtrængelige lerlag. De sekundære magasiner er dårligere beskyttet mod nedsivende forurening end de primære.

Grundvandsspejlet
Det niveau, som grundvandet har i en boring. Grundvandsspejlet skal helst være lavt så vandet er godt beskyttet (fx på 30-80 meters dybde i Danmark).
Porevolumen: Den andel af et rumfang jod, der ikke består af faste partikler. I den mættede zone i et grundvandsmagasin vil porevolumen indeholde væske (vand). I den umættede zone vil porevolumen omfatte dels en gasfase og dels væske, også kaldet poreluft og porevæske.

Græsrodsorganisation
En bevægelse der kendetegnes ved at være enkeltsagsorienteret og ofte løst organiseret med flad organisation, dvs. ikke en hierarkisk opbygning. Der findes dog mange varianter af organisationsformen. I mange tilfælde er betegnelsen: bevægelse ikke særligt dækkende, da der nogle steder er tale om enkeltstående eller kortvarige aktioner.
Græsrodsbevægelsens eller aktionens mål er, at opnå indflydelse i én sag på tværs af partipolitik, og dens vigtigste magtressource er medlemmernes (deltagernes) antal, opbakning og aktivitet. Græsrodsorganisationer opstår og forsvinder i takt med opbakningen og fokuseringen på deres sag. (også kaldet græsrodsbevægelse).

Den grønne revolution
Den grønne revolution er en fællesbetegnelse for intensive landbrugsprojekter specielt i Indien. De havde som mål at gøre U-landenes landbrug mere effektive.
Revolutionen var udviklet af den amerikanske botaniker Norman Borlaug (NB) og drejede sig primært om tre områder:
• Højtydende arter
• Kunstvanding og vandkontrol
• Gødning og pesticider

Hemmeligheden bag den grønne revolution var at få større afgrøder ud af hver hektar jord. NB's forskning drejede sig især om at overføre amerikanske kornsorter, der var meget modstandsdygtige overfor sygdom og tørke til mere golde egne med dårlig jord hvor man ikke producerede så meget. Dermed kunne de fattige lande få flere fødevarer pr. hektar jord.
Et andet projekt var kunstvanding og vandkontrol (dæmninger). Kunstvanding gjorde det muligt i flere lande at høste to eller flere gange om året. Ved inddæmning af vandet er det også gjort muligt at sikre at flere tørkeramte områder får del i vandet og dermed øge produktionen i disse egne.
Leksikon.org: Den grønne revolution

LEKSIKON OPSLAG

Gandhi
GAP-dæmningerne
Genbosætning
Gini-koefficienten
Globalisering
Grundvandsmagasiner
Grundvandsspejlet
Græsrodsorganisation
Den grønne revolution