SIMALO

Simalo er en 15-årig Masai-kvinde. Hun er meget vred på sin mor, der lod hende omskære mod hendes vilje og siden tvang hende sammen med en ældre mand, hun aldrig havde mødt før. Han voldtog hende, men ved hjælp af sin storesøster lykkedes det efter to dage Simalo at flygte. Hun kom til et ’girl shelter’ – et pigehjem - i hovedstaden Nairobi, hvor en omsorgsfuld socialarbejder tog hende under sine vinger. Socialarbejderen følger Simalo tilbage til landsbyen – med filmholdet i hælene. Simalos venner omfavner hende, men den unge pige vil ikke tale med sin mor.

Simalo er aktiv i den lokale kristne kirkemenighed, hvor hun også har sine venner og tillidsforhold. Præsten benytter lejligheden til - med Simalo som eksempel - at understrege, at kirken er imod omskæring af piger.
I landsbyen forsøger socialarbejderen at få en dialog i gang mellem moren og Simalo, der har både sundhedsmæssige problemer og følelsesmæssige trauma som konsekvens af omskæringen og det tvungne giftermål. Men moren forsvarer beslutningen, og Simalo vælger at forlade landsbyen igen - denne gang for altid - for at forsøge at få en uddannelse og et nyt liv.

Senere møder vi Simalo i hendes ny skole, hvor hun ikke befinder sig særlig godt. Med sine 15 år bliver hun drillet, fordi hun er startet sammen med de små i den yngste klasse. Simalo ønsker at komme hjem, men socialarbejderen overtaler hende til at blive.

Simalo optræder i kapitlerne:
7. Simalos historie 1 (48.14 - 1.02.08)
9. Simalo 2 (1.12.45 - 1.16.25)
11. Simalo 3 (1.19.40 - 1.24.36)


”Hun fik mig omskåret, selvom jeg ikke ville. Jeg sagde til hende, at i vores kirke ønsker de ikke, at børn bliver omskåret. Men hun fik mig omskåret, og fortalte mig ikke engang, at det skulle ske ”.
(Simalo om sin mor i kapitel 7).

”Hjemme griner de ikke af mig, som de gør her. De foragter mig.”
(Simalo om sine skolekammerater i kapitel 11).

”For mange piger er det værste følelsen af at blive forrådt af den kvinde, der har elsket og beskyttet dem”, fortæller filmens instruktør Longinotto.