JØDEDOMMEN

Falasha-jøder i Etiopien har praktiseret omskæring på piger, men traditionen ser ud til at uddø, efter falasha-jøderne er flyttet til Israel.

Jødedommen opstod omkring Jerusalem mellem 200 f.v.t. og 200 e.v.t. I år 70 e.v.t. blev det jødiske tempel i Jerusalem erobret af andre folk, det jødiske folk blev spredt ud over hele verden og kom til at leve i diaspora. Der kom også jøder til Afrika. De, der kom først, var falasha’erne, der for 2500 år siden kom fra Jerusalem til Etiopien. Jøder i Afrika er en mindre minoritet, mens 20 procent af alle afrikanere er tilknyttet oprindelige animistiske religioner.

I jødedommen findes der ingen tekster, der legitimerer omskæring af piger. Der har kun været en gruppe jøder, Falasha i Etiopien, som har praktiseret omskæring af piger, men i 80’erne og 90’erne flyttede mange falasha-jøder til Israel for at blive forenet med det jødiske folk. Det var en flytning som var finansieret af USA og Israel og blev kaldt operation Moses. Efter flytningen viste en undersøgelse byggende på interviews med 100 etiopiske Falasha-kvinder, at 63 ikke havde været udsat for omskæring. De resterende var blevet omskåret i Etiopien. I interviewene fortalte de alle, at omskæring af piger var en tradition, som de lod ligge i Etiopien. Nu ville de leve som jøder og ikke være bærere af en gammel, ujødisk tradition.