Danmark

I Danmark har der siden 2003 været en lov, der specifikt omhandler kvindelig omskæring, men emnet har i mange år været genstand for voldsom diskussion. I 1992 sendte Danske Kvindelige Lægers Forening et forslag til sundhedsministeren om en særlig lov mod kvindelig omskæring, men der blev ikke fremsat et lovforslag i Folketinget. I 1996 fremsatte medlemmer af Det Konservative Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti samt Jacob Haugaard forslag til en særlig lov om forbud mod omskæring af kvinder. Lovforslaget indebar, at princippet om "dobbelt strafbarhed" ikke skulle gælde ved omskæring af piger (ved "dobbelt strafbarhed" forstås, at en handling, som er foretaget i udlandet, kun kan straffes her i landet, hvis handlingen også er strafbar i det pågældende land). Lovforslaget blev forkastet i Folketinget den 28. maj 1997. Flere ordførere i de øvrige partier pegede på en målrettet forebyggende oplysningsindsats som et andet middel i kampen mod omskæring af kvinder.

I samme forbindelse blev det besluttet, at justitsministeriet skulle udarbejde en redegørelse om omskæring. Redegørelsen "Notat om dobbelt strafbarhed og omskæring af kvinder i udlandet" forelå den i 1998. Heraf fremgår det, at "justitsministeriet finder det rigtigt i første omgang at afvente virkningerne af det omfattende og målrettede oplysningsarbejde i sundhedsministeriets regi. Såfremt der efter gennemførelsen af denne oplysningsindsats viser sig et (væsentligt) behov herfor, vil Justitsministeriet imidlertid være indstillet på at tage initiativ til en lovændring, der på dette område fraviger princippet om dobbelt strafbarhed".

I Danmark blev der i 2003 tilføjet en paragraf til straffeloven, efter hvilken kvindelig omskæring kan straffes.

§ 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.

Tidligere faldt kvindelig omskæring ind under de mere generelle paragraffer i straffeloven omhandlende legemsbeskadigelse. Efter princippet om dobbelt strafbarhed var det tidligere ikke muligt at straffe herboende indvandrere der drog til deres hjemlande for at få udført indgrebet, men med en lovændring i 2003 blev det muligt at straffe danske statsborgere og herboende personer, som foretager eller medvirker til kvindelig omskæring, selv om indgrebet finder sted i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbar. I straffeloven er der således indsat en speciel bestemmelse i § 7 stk. 3, hvorefter kravet om dobbelt strafbarhed ikke gælder for overtrædelse af § 245a.

For læger gælder endvidere, at medvirken til omskæring af piger er i strid med lægelovens § 6, stk. 1, hvorefter en læge under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. (Lægelovens § 6,stk.1 og § 18).

Ifølge loven Lov om Social Service § 36 har personer der har kendskab til nogen, der har til hensigt at omskære eller har omskåret deres datter underretningspligt over for socialforvaltningen.

Ifølge loven Lov om Social Service § 35 har personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv (læger, jordemødre m.v.) skærpet underretningspligt.

LÆS MERE

Sundhedsstyrelsens publikation om FGM: Danske lovregler

Lov om social service

Lægeloven