KAMPEN OM JORDEN

Hvem har retten til naturresurserne? I det bolivianske lavland har der længe været konflikt mellem kvægfarmere og tilflyttere på den ene side og de oprindelige folk på den anden. Skiftende regeringer har forsøgt sig med jordreformer, men ikke meget er sket. Filmen beskriver et eksempel: konflikten mellem kvægfarmerne og Itonamaerne i Beni-provinsen. Filmen er optaget i 2000.

FILMENS KAPITLER

1. Intro

2. Itonamaer
Dagligliv i en Itonama familie. Madlavning og jagt. Konflikten om retten til området ridses op.

3.Kvægfarmeren
Han stammer fra en tysk familie, Bruckner, der indvandrede til Bolivia for et par generationer siden. Han fortæller om sin bedrift, som består af ca. 14 gårde med i alt 50.000 ha. Han vil godt rydde mere skov, for han er økonomisk trængt, mener han. Men det støder sammen med Itonamaernes territoriekrav.

4. Møde i Magdalena
Vicelandbrugsministeren Wigberto Pinto kommer på besøg for at forsøge at skabe dialog mellem parterne. Der holdes stormøde i den lokale biograf. Temaet ’etnisk’ overfor ’civiliseret’ slås an af mødets deltagere. Kvægfarmeren mener ikke, der er nogen rigtige 'indianere' tilbage, alle er nu bønder. Ministeren forklarer, hvorledes de vil forsøge at finde et kompromis.

5. Itonamaernes krav
Den lokale leder af Itonamaerne forklarer deres jordkrav på 1.2 mill. ha. Regeringen vil kun give dem det halve. Meget af jorden kan ikke bruges til landbrug, fordi den bliver oversvømmet hvert år. Vi følger Itonamaer på fisketur.

6. Europæere og 'indianere'
Kvægavleren erkender, at det oprindelig var indianernes land, men de gjorde intet for at udvikle området. Det måtte europæerne tage sig af. Nu er der mange, der ikke vil vedgå deres indianske afstamning, fordi indianerne er marginaliserede – ”de har ingen muligheder” siger han.

7. Møde i Bella Vista
Viceministeren til nyt møde i nabobyen. Her står konflikten mellem skovhugst og indianernes jagtinteresser. På aftenens møde trækkes modsætningen mellem ’hvide’ og ’indianere’ endnu hårdere op. Ministeren er tæt på at udvandre.

8. Itonamaerne om racismen
Mange er stadig af den opfattelse, at indianerne er ’vilde’ som går halvnøgne rundt i skoven med bue og pil. Men virkeligheden er en anden.

9. Konflikten
Itonamaerne er bekymrede for, om sikringen af deres rettigheder overhovedet bliver til noget. Kvægavleren frygter, at det vil gøre ham fattig.



KAMPEN OM JORDEN (30 min.) kan ses på
Filmen kan også købes på DVD hos SPOR Media.

FILMENS TEMA
Jordreformer

KREDITS
Instruktion: Poul Kjar
Produktion: Easy film