TEMAER

Bolivia er et af Sydamerikas fattigste lande, og på trods af at uligheden er reduceret væsentligt siden Evo Morales kom til magten, er der stadig stor forskel på rig og fattig. 45% lever for mindre end 10 kr. om dagen, samtidig med at meget få ejer store dele af landets rigdomme (specielt jord) (UNDP 2013). Årsagerne er mange, men der går en direkte tråd tilbage til Spaniernes kolonisering, som gik hårdt ud over den oprindelige befolkning, og skabte en skarp opdeling af samfundet mellem efterkommere af spanierne (og andre europæiske indvandrere) og ”indianerne”..

Bolivias sociale, økonomiske og politiske forhold er tæt vævet ind i hinanden. Den udbredte fattigdom præger Bolivias højland, hvor hovedparten af befolkningen stammer fra de oprindelige folk. I håb om forandring stemte de i 2005 Evo Morales til magten, der nu 10 år senere stadig er landets præsident. Dén position har hidtil gået på skift mellem repræsentanter for den rige overklasse, som historisk set har haft stor indflydelse i de fire provinser i lavlandet. Her findes de store godser og forretningsimperier - og her er den olie og naturgas, som regeringen har nationaliseret. Ved magtskiftet i 2005 krævede de fire provinser autonomi, men nu i 2014 er dette krav forstummet. Samtidig har MAS vundet majoriteten i tre ud af de fire provinser.

Regeringen har de sidste ti år gennemført reformer, som har tvunget nogle af de store godsejere i lavlandet til at afgive den jord, de ikke bruger, og give den til jordløse bønder – eller til de oprindelige folk i området, som gør krav på at få de områder tilbage, der tidligere tilhørte dem.

Mange af indbyggerne i lavlandet er migranter fra højlandet (bl.a. fra mineområderne omkring Potosi). De har fået jord af regeringen og dyrker bl.a. den kontroversielle kokaplante. Det har været anledningen til femten års voldsom konflikt mellem bønder og militæret, som med hjælp fra USA har forsøgt at udrydde kokaplanten. Paradoksalt nok har denne konflikt været medvirkende til at kokabøndernes leder, Evo Morales, blev præsident. Efter magtovertagelsen er det amerikanske anti-narkotikapoliti, DEA, blevet bedt om at forlade landet, og regeringen har overtaget ansvaret for narkotikabekæmpelsen. USA's ambassadør er ligeledes blevet bedt om at rejse. Dette skal ses som led i Bolivias regerings ønske om ’afkolonisering’: en vision om for alvor at blive selvstændige og løsrive sig fra USA’s - og Vesteuropas - store aftryk på kontinentet.