MIGRANTERNE

Sideløbende med de igangværende reformer og den forbedrede økonomi har mange Bolivianere været nødsaget til at migrere, både internt i landet, og til udlandet. Udvandringen fra de ludfattige, udpinte bjerge i den vestlige del af landet gik i første omgang til byerne. I slutningen af 1970’erne og i 1980’erne havde storbyen El Alto en af verdens højeste befolkningstilvækstrater – og den er fortsat stigende i 2015. Bønderne forlod deres udpinte jordlodder, og minearbejderne rejste fra de lukkede miner, der ikke længere gav det forventede afkast. I dag er El Alto den næststørste by i Bolivia, og indbyggerne i byen kommer fra hele landet.

Årsagerne til migration er ofte mangel på penge og muligheder. Nogle vælger at rejse til en større by for at søge arbejde, eksempelvis i den uformelle sektor som gadesælger eller husholderske. I El Alto finder man mange eksempler på gader, eller hele bykvarter, der er opkaldt efter den landsby de første indbyggere kommer fra – her har hele familier gjort op med en urentabel tilværelse på landet for at prøve lykken i byen.

I 1990’erne fik den høje kurs på den argentinske peso hundredetusinder af bolivianere fra landdistrikterne til at søge lykken syd for grænsen, hvilket førte til, at der på et tidspunkt boede over 1 million bolivianere i Buenos Aires. I dag er tallet faldet til omkring 300.000 i hele Argentina. De fleste arbejder i landbruget, i byggebranchen eller på tekstilfabrikker og systuer.

Indtil april 2007 var den største magnet for Boliviansk migration dog Spanien. Mange kvinder tog dertil for at arbejde som (underbetalt) hushjælp. I 2007 blev der imidlertid indført obligatorisk visum for bolivianerne i hele Europa og den økonomiske krise ramte Spanien hårdt. I Spanien kunne en ufaglært Boliviansk arbejder ellers tjene 30 euro om dagen – svarende til en halv månedsløn i Bolivia. Ifølge statistikker bor der i dag omkring 110.000 bolivianske migranter i Spanien, hvilket er et kraftigt fald i forhold til 2007, hvor der var tre gange så mange.

Over halvdelen af de bolivianske migranter er kvinder, der søger arbejde som hushjælpere, sygeplejersker og sæsonarbejdere. Mændene søger arbejde i byggebranchen og i hotelindustrien. Langt størstedelen af de bolivianere, der rejser ud for at tjene penge de kan sende hjem, tilhører den unge del af befolkningen mellem 16 og 35 år, og man har således talt om en ”ung hjerneflugt”.

Den voldsomme stigning i emigrationen fra Bolivia som landet oplevede i 90’erne og 00’erne toppede omkring 2007 med ca. 2,5 millioner bolivianere i udlandet. Dette tal er faldet drastigt i dag, (2015). Økonomisk udvikling i Bolivia, kombineret med strammere indrejseregler og dårligere økonomi i både Europa og Bolivias nabolande, er de primære årsager. På nuværende tidspunkt bor ca. 700.000 bolivianere i udlandet; det vil sige ca. 6,8% af den samlede bolivianske befolkning. Flest i Argentina modtager efterfulgt af Spanien og USA.

Migranternes pengeoverførsler til Bolivia
De bolivianere, der rejser til udlandet, sender en betydelig del af deres indtægter tilbage til Bolivia. For Bolivia er pengeoverførsler fra migranter (de såkaldte remitter) en vigtig indtægtskilde. I 2006 udgjorde overførslerne ifølge Den Interamerikanske Udviklingsbank 4,7 milliarder kroner. I dag, i 2015, udgør overførslerne omkring 5% af det nationale BNP. Remitterne har været med til at sætte gang i en økonomisk udvikling i visse landdistrikter. En del af pengene er gået til forbedre landbruget, andre til rent forbrug. Den bolivianske regering arbejder på at indføre mekanismer, der i højere grad kan sikre, at migranternes overførsler går til udvikling af de bolivianske landdistrikter. På længere sigt kan det være med til at dæmpe væksten i migrationen.

LÆS MERE

• Migration and urbanization (Engelsk)