EVO MORALES, MAS OG EN SVAG OPPOSITION

Parlamentsvalget i oktober 2014 endte med en tredje sejr til landets præsident, Evo Morales. Det var ellers grundlovsstridigt for en præsident at stille op til mere ét genvalg i Bolivia. En højesteretsdom fra 2013 afgjorde imidlertid, at Evo Morales kunne stille op igen til præsidentvalget i 2014. Dommerne medregnede nemlig ikke hans regeringsperiode fra 2006-2009 – før overgangen fra republik til plurinational stat.

Siden Evo Morales’ jordskredssejr i 2005 er den politiske opposition blevet gevaldigt svækket. Overordnet set har MAS således kun haft to større politiske forhindringer i sin nu snart 10 år lange regeringsperiode: departementerne Santa Cruz og Beni. I 2014 vandt Evo så også flertallet af stemmerne i Santa Cruz. I Beni var det vindende parti Den Demokratiske Enhed (Unidad Democratica), hvilket også blev det næststørste parti i Bolivia ved valget i 2014, dog kun med 24,5% af stemmerne. Evos store flertal har gjort det muligt for ham at gennemføre mange af sine ideer om et radikalt anderledes Bolivia, og de kritiske stemmer kommer ikke fra en samlet eller særligt velorganiseret opposition.

MAS - Bevægelsen frem mod socialisme
Da Evo Morales blev præsident for Bolivia i 2005 var landet stort set delt i to: Højsletten – el altiplano - som var domineret af MAS, og lavlandet, regionerne Santa Cruz, Beni, Pando og Tarija, hvor der var stor modstand mod MAS og Morales. De tre regioner i lavlandet danner en halvmåne, når man ser på et kort, og bliver derfor kaldt ’halvmånen’ (la media luna). Konflikten mellem de rige provinser i halvmånen og de fattige i højlandet eksisterer stadig i dagens Bolivia, men er stilnet af og truer ikke længere med at rive landet midt over. Evo proklamerede endda ved sin valgsejr i 2014 at Bolivia nu er et samlet land, der ikke længere har en ’media luna’ men en ’luna llena’ (fuldmåne). MAS’s tilhængere er bønder, der ønsker at bevare eller genopbygge deres traditionelle fællesskaber (fx ayllus i højlandet), bønder organiseret i fagforeninger, løsarbejdere som ikke lægger særlig stor vægt på deres ’oprindelige’ identitet men mere på deres klassetilhørsforhold, og foretagsomme småhandlende i byerne. Partiet finder imidlertid også støtte i middelklassen, der overvejende er mestizer, og blandt byernes intellektuelle, som var trætte af det korrupte og elitære politiske system.

Det ’21. århundredes socialisme’, som er Evo Morales politiske projekt for Bolivia, har medført forbedringer for den bolivianske befolkning. De mange natio¬naliseringer inden for olie- og gasindustrien - kombineret med en enorm stigning i værdien af olie, gas og mineraler - har tredoblet statens indtægter. De sidste otte år har den økonomiske vækst ligget på over 5 pct. i gennemsnit, og landets gennemsnitsindkomst pr. indbygger er steget fra under 1.000 til 2.850 US dollar.
Indkomsten fra de nationaliserede naturressourcer bruges bl.a. på investe¬ringer i forskellige sektorer; f.eks. er hele uddannelsessektoren blevet reforme¬ret. Dette har givet mærkbare resultater, som f.eks. at 97 pct. af landets 6-12-årige i dag følger skolegangen på det rette klassetrin.

Moderniserings- og vækstparadigmet vigtigere end moder jord?
MAS’s dagsorden for den tredje regeringsrunde er stærkt fokuseret på temaer med historisk /nationalistiske rødder - herunder at genvinde den adgang til havet som Bolivia mistede i ’Stillehavskrigen’ med Chile 1879-84. Men MAS har også sat nogle udviklingsmål, der er forbundet med teknologiske fremskridt, så som industrialisering af naturressourcer, højteknologiske hospitaler, internationale lufthavne og omdannelsen af byer i byområder - og ikke mindst opsætningen af fremtidige atomkraftværker til energiproduktion.
Samtidig med Morales’ valgkampagne i 2014 blev den spektakulære La Paz-El Alto svævebane, El Teleferico, bygget. En kæmpemæssig transportinvestering der blev finansieret udelukkende med nationale midler. Ligeledes blev Túpac Katari satellitten, der bringer internet til skolebørn i fjerne egne af Bolivia, sendt i luften. Projekter som disse har fået kommentatorer og kritikere til at sige, at Evo Morales er blevet besat af udvikling, modernisering og økonomisk vækst, og at MAS’ udviklingsprojekter efterhånden mere ligner initiativer der skal fremkalde national stolthed end noget der realiserer hans idealistiske visioner om multikulturalisme, styrkelse af indfødtes rettigheder, omfordeling og socialisme fra MAS’ oprindelige politiske program.

Samtidig er der også opstået en ny konflikt mellem en ekspanderende økonomis ressourcekrav, og de oprindelige folk som vil beskytte de territorier, de netop har vundet hævd på. Evo Morales har nemlig åbnet op for internationale olie- og naturressourceselskabers ønsker at udvinde ressourcer fra Bolivias undergrund, på trods af tidligere løfter - ikke mindst til de oprindelige folk - om kontrol med landets beskyttede territorier. Mange stiller sig derfor kritisk overfor Evos ideer om ’Moder jord-lovgivning’, da de mener, at den i praksis ikke bliver fulgt.

se Jord og territorier

Fortsat store udfordringer
Kigger man på demokratiet i Bolivia er der stadig store udfordringer. Selv om der er sket forbedringer i forhold til befolkningens borgerrettigheder og de politiske valgprocesser, er regeringsapparatets kapacitet, gennemsigtigheden i statssystemet og den generelle politiske kultur – herunder befolkningens tillid til demokratiet og statens myndigheder – stadig meget svag.

Retssikkerheden er begrænset og overtrædelser af lovgivningen er meget almindelige. Over 80% af de indsatte i fængslerne har eksempelvis ingen dom. Børnearbejde og tvangsarbejde er udbredt i visse sektorer, og arbejdsmarkedet er i høj grad baseret på uformelle og hierarkiske strukturer, hvor diskrimination og udnyttelse er udbredt. Og selvom Bolivia er røget længere ned ad ranglisten over verdens mest korrupte lande, er korruption fortsat et stort problem i dagens Bolivia.

I 2014 var der over 25.000 anmeldelser for vold mod kvinder i Boli¬via. Og mindst 42 kvinder blev dræbt som følge af vold i familien. Den tendens har regeringen besluttet at sætte ind over for. I marts 2013 blev en progressiv lov vedtaget som skal bekæmpe vold mod kvinder. En særlig politistyrke, FELCV, blev i den forbindelse oprettet, hvilket har sat et yderligere fokus på problemet.

Trods økonomisk vækst er Bolivia stadig et af de fattigste og mindst udviklede lande i Latinamerika. Omkring 50 procent af befolkningen lever i fattigdom. Det viste sig umuligt at nå FN’s 2015-mål om at halvere fattigdommen, og det er fortsat svært at sikre beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle, selv om der er politisk fokus på området.

Spørgsmålet er, om Evos store valgsejre skyldes en ”Evo Morales feber”, eller om det mere er udtryk for, at der ved de seneste tre præsidentvalg ikke har været et reelt alternativ, da oppositionen er voldsomt svag og splittet. Kritikken mod Evo Morales er vokset de seneste år, men alligevel blev han genvalgt med det højeste stemmetal i sin tid som præsident.

LÆS MERE

• Valget december 2005 (Spansk)
• De politiske partier i Bolivia (Spansk)