FORSKELLIGE TYPER AF AUTONOMI

Af Martha Gutierrez Flores (2007)

Fra visse sektorer inden for landbrugsindustrien og kvægbruget i Amazon-regionen Santa Cruz er der rejst krav om regional autonomi. På grund af centralregeringens påståede manglene evne til at finde løsninger på konflikterne omkring resurceudnyttelsen (jord, olie, gas), ønsker disse sektorer lokal forvaltning af retsvæsen og af de økonomiske ressourcer
De mest højlydte krav om autonomi lyder fra delstats-regeringerne i de fire provinser: Santa Cruz, Tarija, Beni og Pando, der er i opposition til centralregeringen. Men de sektorer, der støtter Evo Morales, stiller også krav: de oprindelige folk, universiteterne og nogle provinser (dele af regionerne red.).

Krav om autonomi fra de oprindelige folk
De oprindelige fok kræver, at staten anerkender deres ejerskab og brugsret til de områder, som de traditionelt har brugt, og hvor de har boet gennem generationer. De opfordrer til, at der findes en politisk løsning til rekonstruktion og genforening af de indianske folks territorier, der for øjeblikket er splittet op. De kræver, at de territoriale enheder får autonomi til forvaltning af deres interesser inden for rammerne af forfatningen og loven, ligesom de kræver, at de indianske folks egne autoriteter kan varetage juridiske funktioner inden for deres områder, i det omfang at disse ikke er i strid med forfatningen.

Krav om autonomi for universiteterne
Universiteternes uafhængighed, autonomi, er ligeledes årsag til kontroverser mellem regeringen og universitetsbevægelsen i den offentlige sektor. Såvel personale som administrationen på universiteterne er gennem de seneste år blevet ’plettet’ af kammerateri, korruption og indblanding fra både de traditionelle partiers side og på det seneste også fra regeringspartiet.
Studerende og lærere har fremsat alvorlige anklager om salg af titler og karakterer inden for visse universitetsuddannelser, og de har krævet, at staten skrider ind for at få disse misforhold bragt til ophør. Andre grupper stiller krav om respekt for universiteternes uafhængighed. De ønsker at holde staten uden for styringen af universiteterne.

Krav om regional autonomi
Kravene om autonomi til regionerne er opstået af behovet for en omfattende decentralisering af staten, men kravene er samtidig farvet af forestillingerom løsrivelse, der bunder i af personlige, private og regionale interesser.
De regioner, der kæmper mest indædt for autonomi, er de, som rummer den største biodiversitet i landet samt de største olie– og gasforekomster. I disse regioner findes desuden de mest produktive foretagender inden for landbruget. Der er tale om områder med mange udenlandske investorer, der har været tilstede der i årtier.

Der er enighed om, at der skal finde en decentralisering sted; det, der diskuteres og giver anledning til konflikt er, hvordan decentraliseringen skal finde sted. Der er en konflikt mellem private og nationale interesser på den ene side, og de kulturelle spørgsmål (de oprindelige folk red.) på den anden side.

Da der i 2006 blev afholdt en folkeafstemning om autonomi, stemte Amazon-regionerne Santa Cruz, Tarija, Beni og Pando, der tilsammen danner det område, som kalder sig ”La Media Luna” (Halvmånen), for, at der dannes autonome regionale regeringer. Mens regionerne La Paz, Cochabamba, Potosí og Chuquisaca stemte imod.
I et forsøg på at komme uden om at skulle tildele total autonomi til regionerne med de største ressourcer, fremsatte regeringen et forslag om tildeling af autonomi ikke alene til regionerne, men også til provinserne inden for hver region og til de indianske samfund.

Dette forslag irriterede de delegerede fra regionerne, der havde stemt for autonomi, fordi de ganske vist nok ville opnå den ønskede autonomi, men ikke ville få de økonomiske fordele af gas- og olieforekomsterne, som de havde sat næsen op efter at skulle administrere. De begunstigede ville altså ikke blot blive de regioner, der producerer olie og gas, men også de fattigste. Forslaget vakte i den grad postyr blandt regionerne, at der blev sammenkaldt til folkemøder, der samlede op imod en million mennesker, som truede med at føre landet ud i en borgerkrig. Regeringen måtte tilbagekalde sit forslag, men det diskuteres fortsat i den grundlovgivende forsamling, hvor langt man skal gå i spørgsmålet om autonomi.

ARTIKLEN PÅ SPANSK
Autonomía

LÆS MERE
• Bolivia: The clash of autonomies