DE OPRINDELIGE ANDINSKE FOLKS VERDENSBILLEDE OG SOCIALE FILOSOFI

Af Salvador Palomino Flores, peruviansk antropolog.

Siden tidernes morgen har menneskeheden bestået af et utal af folk med forskellige kulturer og sprog, såvel som forskellige livs- og tankeformer. De menneskelige kulturer har udviklet sig på hver sin specielle måde på de enkelte kontinenter, og de har deres egne historier og måder at forandre sig på. Den andinske filosofi har altid bygget på observation af kosmos og naturen, og en deraf følgende erkendelse af deres styrker, energier og love. Derfor har vi en kosmisk tilgang til det hellige og det jordiske i vores daglige samvær med vores moder jord. Vi vil her præsentere nogle af de grundlæggende principper som er gældende i vores filosofi:

Vi er mikrokosmos i makrokosmos
De oprindelige andinske folk er integrerede i universet, som personer og folk, idet vi tager del i universets love, bevægelser og forandringer i sin helhed. Ifølge vores opfattelse, er vi en uendelig mængde af organiserede mikrokosmos, der tilhører makrokosmos. Menneskeheden og kosmos er således en stor familie. Den kosmiske energi, der regulerer og organiserer alt dette, kalder vi Wiraqucha, vores oprindelige ”fader/moder”. I himmelrummet er solen (Inti) vores fader og månen (Mama Killa) vores moder, og alle stjernerne er vores søstre/brødre. Og planeten her er vores hellige moder jord (Pacha Mama). Træer, planter og dyr samt alt andet levende er også vores slægtninge. De kan være vore forfædre/ mødre eller søskende. Indenfor denne store familiære koncert bør vi ikke skabe noget truende eller skadeligt for naturen, fordi det ville betyde, at vi skader det levende, os selv inkluderet. Derfor tager vores relation med kosmos og naturen altid udgangspunkt i principperne om harmoni, sameksistens og gensidighed. Ud af denne grundopfattelse springer vores videnskaber og teknologier, som mange i dag kalder økologiske.

Parret er enheden
Alle væsener og elementer i kosmos, i naturen og i vores samfund og kulturer er organiseret i komplementære par. Enheden er ifølge vores koncept forskellige væsener eller ting der komplementerer hinanden parvis. Selv om det ved første indtryk kan opfattes, som om der findes individer, er alle væsner, menneskelige og ikke-menneskelige underlagt princippet om den universelle energi, Wiraqucha, som har dualiteten ”fader/moder” i sig. Da Wiraqucha er det oprindelige hellige væsen. kan det ikke kun være maskulint eller feminint, men må bestå af de to køns kvaliteter. Solen, vores fader, er komplementær med månen, vores moder. Universitet, ”den verden der er deroppe” og som omgiver jorden, er maskulin (Hanaq Pacha) og komplementært med jorden, som er feminin. Indenfor vores sociale liv og vores geografiske miljøer er alting også organiseret ifht. komplementariteten: De kolde maskuline højder komplementeres af dalene, som er varme og feminine. Selv sten er maskuline og feminine, de maskuline sten bruges til at bygge ovne og lave bålsteder, fordi de ikke går i stykker på grund af varmen, og de feminine sten bruges til at hugge ud og modellere, fordi de går i stykker ved varme.

De oprindelige folks begreber er afgørende for at forstå vores filosofi. Vi har begreber som ”Yanantin”, som betyder ”i et kærligt og ømt parskab”, eller ”tinku” der betyder: ”møde, harmoni, komplementaritet”. Disse filosofiske koncepter udspringer af det kulturelle liv hos de andinske folk, hvor f.eks. et ægteskab mellem vores folk hedder ”Yananchakuy” dvs. ”At blive til et kærligt og komplementerende par” og ”Tinkunakuy” som betyder ”At gøre sig til et komplementerende møde mellem forskellige køn”. Begge koncepter reflekterer de forskellige køns enhed på lige betingelser og i fuld harmoni, en enhed som i fremtiden skal udgøre samfundets sociale og familiære base.

Enheden i mangfoldigheden
Dette princip komplementeres af et andet der siger ”ligheden i forskelligheden”. I de andinske oprindelige folks opfattelse er alle væsner og elementer i kosmos og naturen uendelig mangfoldige, forstået som ligestillede men forskellige. Denne kosmiske relation reflekteres i strukturerne i vores samfund og kulturer. Alverdens varierede sprog opfattes ikke af os som overordnede eller underordnede sprog, men blot som forskellige. Vores mangfoldige samfund og folk, i fortiden såvel som i nutiden, sammensmeltes i Tawantinsuyo, et forbund af stater og nationer”. Det betyder nærmere betegnet: Unionen af verdens fire regioner som i ånd og sjæl var flernationale, flerkulturelle og flersprogede stater, kollektivistiske og fællesskabsorienterede.

Kollektivisme og fællesskab
Det kollektive kan i princippet ses i naturen. Alle elementerne i kosmos er ordnet i et kollektiv, hvor hver enkelt ting har sin plads, samtidig med at der er forbindelse med energier og styrker som giver universet en harmonisk og afbalanceret struktur. Her på jorden ser vi på alle ting og alle væsner som en del af et kollektiv. Planeterne og dyrene danner sammenhobninger ud fra deres art og lever i miljøer, der passer specifikt til dem. Kosmos’ og naturens kollektivisme har inspireret eller lært os at smelte sammen i den sociale organisation af samfundet og praktisere fællesskabet som en livsstil, og således leve som en fortsættelse af kosmos og moder jord.

Til afslutning på denne korte præsentation kan vi sige: De oprindelige folks filosofi er ikke et resultat af en enkelt isoleret filosofs forklaringer. Denne filosofi og dens principper findes i selve de oprindelige folks liv, eller de kan opdages ved en konstant observation af kosmos’ udvikling, hvor man lærer lovene at kende og omsætter dem til guider for vores kollektive organisation og for vores liv.

ARTIKLEN PÅ SPANSK
Filosofía indígena andina