SMALL CHANGE - BIG BUSINESS

Begrebet 'mikrokredit' blev skabt i Bangladesh i 1976 af økonomen Muhammad Yunus. Ved en tilfældighed blev han opmærksom på det problem, som fastholder millioner af initiativrige mennesker i fattigdom: de kan ikke få lån, fordi de ikke kan stille sikkerhed. Han startede derfor med selv at låne små beløb ud til nogle kvinder, der ønskede at starte små ‘virksomheder’, som kunne forbedre deres indkomst. Den eneste betingelse var, at de betalte pengene tilbage - han skulle ikke tjene på det.

Den lille handling voksede i løbet af 80'erne til at blive en bank kaldet Grameen Bank, og derfra videre til et verdensomspændende fænomen som i dag kaldes mikrofinans, fordi det omfatter mange forskellige finansieringsformer. Over 100 millioner fattige menneskers liv - i Asien, Afrika og Latinamerika - bliver nu påvirket af mikrofinansprojekter.

Filminstruktør Mark Ardenburg lavede i 1995 filmen De Besiddelsesløses Bank, om kvinder der deltog i Grameen Bank’s mikrokreditprojekter i Bangladesh. I 2005 rejste han tilbage for at se, hvordan det var gået med kvindernes projekter. Det er blevet til filmen Small Change - Big Business.
Filmen viser, at mikrolånene har betydet et afgørende løft i den økonomiske situation og sociale position for de fleste af de deltagende kvinder. Men den viser også, at der er nogen, for hvem det ikke er lykkedes, og at projektet er stødt ind i en del problemer: mændenes modstand mod at overlade økonomisk magt til kvinderne, de riges utilfredshed med at miste magt, mullahernes fordømmelse af kvinders deltagelse i det offentlige liv og deres korantro afvisning af lån med renter.

Se Small change - Big business (54 min.) på

Filmen kan købes på DVD hos SPOR Media.



FILMENS KAPITLER

1. Intro om Grameen Bank

2. Rebslageren
I 1998 startede Naju og hendes mand en produktion af plasticreb. I 2005 var det vokset til et firma med mange ansatte.

3. Ananasavleren
For ti år siden måtte Nurjahan ikke låne penge for landsbyens ældste. Hun trodsede dem, og i dag dyrker hun og hendes mand ananas, som de sælger på markedet.

4. Modstanderne
Landsbyens rige familie var imod låne-projektet, fordi de mistede indflydelse.De ville også have at lånene skulle gå til mændene.
I dag har de akcepteret Grameen Bank.

5. Bananavleren
Aysha lånte penge til at starte en bananplantage. Men hendes mand blev syg og døde. Nu har hun kun huset tilbage og vil ikke låne penge igen.

6. Butiksejeren
Gita har lånt penge til at udvide sin butik. Det har gjort hende velhavende, og i dag driver sønnerne butikken - bl.a. med mobiltelfon-service - og hun nyder sit otium.

7. Islam og mikrokredit
Islam forbyder renter, så de lokale mullaher var imod låneprojektet - også fordi det bringer kvinderne ud i det offentlige rum. I dag har de fleste akcepteret aktiviteten, men en er stadig imod.

8. Rishandlersken
I 1995 havde Momena lånt penge til at handle med ris. Forretningen gik godt, men så gik det galt, og hun mistede alt. Hun er flyttet til hovedstaden Dacca, men her kan hun ikke låne penge, så hun har ikke udsigt til at kunne forbedre sit liv.

9. Big Business
Naju og Gita fortæller mere om deres succes.

10. Millenium Development Goals
FNs 2015-målene sigter på at halvere fattigdommen i udviklingslandene.Yunus har sat sig et større mål: i 2030 skal fattigdommen været afskaffet!