MODTAGERLANDENE

Indvandring har længe været et kontroversielt emne i mange europæiske lande. Integrationsproblemer og øget protektionisme overfor velfærdsydelser har bl.a. medført, at de rige lande i Vesteuropa prøver at kontrollere indvandringen af lavt uddannede migranter mest muligt. Ofte er de nationale debatter ophedede, når emnet er indvandring og indvandrere: migranter er f.eks. blevet gjort ansvarlige for alt fra stigende kriminalitet til mangel på social sammenhængskraft. Paradokset er, at der samtidigt er brug for billig arbejdskraft på det uformelle arbejdsmarked mange steder i Europa, og at det ofte er papirløse migranter, der er tvunget til at acceptere de dårlige arbejdsforhold.

Det er især de sydeuropæiske lande, der møder håbefulde migranter og flygtninge fra Afrika. De europæiske lande har ført skiftende politikker i forsøget på at løse problemet med irregulær migration. Den typiske respons er øget grænsekontrol, anti-migrationskampanger i de afrikanske afsenderlande, fokus på udvisning, øget indsats overfor menneskesmuglere, og endelig fokus på at hjælpe flygtninge i nærområderne i Afrika.

Kampen mod irregulær migration står højt på den politiske dagsorden i Europa. I debatten brugtes ofte stærke metaforer som f.eks., at Europa er ved at blive ramt af en bølge af fattige irregulære migranter – på trods af at der hersker uhyre stor usikkerhed om antallet af disse i Europa. En undersøgelse anslår dog, at der i 2008 var mellem 1,9-3,8 millioner irregulære migranter fra alle verdensdele i de 27 EU medlemslande. De udgør under en procent af den samlede europæiske befolkning. Sammenlignet med USA, hvor man regner med, at der er 11 millioner irregulære migranter, dvs. 3,6 % af befolkningen, er den europæiske andel altså forholdsvis lav. Hovedparten af de irregulære vestafrikanske migranter i Europa er rejst ind på legal vis, men blevet efter deres visum er udløbet – såkaldte over-stayers. Det er således de færreste irregulære migranter der er kommet ind via bådmigration over Middelhavet.

Effekterne af den økonomiske krise
Krisen i Europa har ikke kun haft indflydelse på de europæiske befolkninger, men i høj grad også på migranterne. Dette kan ses på en række områder såsom beskæftigelse, adgangen til sundhed og overgreb mod migranter. En undersøgelse viser, at beskæftigelsessituationen for migranter fra lande uden for EU hurtigere forringes under krisen end for de nationale befolkninger. Dette skyldes ikke kun, at arbejdspladser forsvinder, når f.eks. byggebranchen står stille i en periode, men også at europæerne søger mod typiske migrantjobs, der ikke ansås som attraktive under højkonjunkturen, som f.eks. ufaglært arbejde i landbruget. Samtidig har generelle besparelser i sundhedssektoren medført, at et land som Spanien har skåret den gratis lægehjælp til irregulære migranter bort. Dette bringer mange udokumenterede migranter i en knibe, der potentielt kan være fatal. Lovændringen har skabt meget debat blandt menneskerettighedsgrupper og NGO’er der arbejder med irregulære migranter.

Civile overgreb mod migranter i Europa ser ud til at være stigende under krisen. I Grækenland, hvor næsten to ud af tre unge er arbejdsløse, og halvdelen af befolkningen nu lever under fattigdomsgrænsen, er grupper på den yderste højrefløj som Gyldent Daggry i fremdrift, og FNs flygtninge-højkommissariat (UNHCR) har registreret en stigning af overgreb på migranter og flygtninge i landet i løbet af 2013. Tilsvarende tendenser ses i Italien, hvor højre nationale grupper som Lega Nord bevidst går efter migranter og udsatte grupper. Migranter er også i udsatte situationer i andre europæiske lande.

En stor europæisk spørgeskemaundersøgelse fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) viser, at i 2012 udgjorde migranter fra lande syd for Sahara den minoritet i Europa, der oftest oplever overgreb. Hele 33 % beskriver, at de i løbet af det sidste år har været udsat for overgreb i form af vold, overgreb og tyveri. Mange af disse overgreb meldes aldrig til politiet på grund af manglende tiltro til retssystemet og i nogle tilfælde også på grund af migranters udokumenterede status.