KAMPEN OM SKOVEN

Kampen om skovene vedrører os alle på grund af træernes optagelse af CO2. Men i Kenya handler skovene om meget mere, fordi de er med til at forsyne store dele af Østafrika med vand, og så er de hjem for mennesker, der lever deres liv i skovområder.

Mau-skoven er ikke kun Kenyas men hele Østafrikas største skov (link MAU COMPLEX). Skovområdet har en vigtig funktion med at sikre vand til mennesker og dyr i det vestlige Kenya og medvirke til, at Østafrikas floder – herunder Nilen - bliver ved med at løbe. Men på 20 år er Mau-skoven blevet reduceret med en fjerdel svarende til 104.000 hektarer – næsten to en halv gange hele Danmarks areal.

Uden skoven forsvinder livsgrundlaget for mennesker og dyr, og Wangari Mathai gik så vidt som til at sige, at hvis Mau-skoven dør, så dør hele Kenya. Derfor har Green Belt Movement gang på gang fordømt indgreb i Mau-skoven og understreget faren for konflikter.

Kamp om ressourcer
"Ødelæggelse af centrale naturområder har betydning for hele nationen. Det medfører både miljømæssige og økonomiske trusler og betyder sammenbrud af lov og orden med fare for landets interne sikkerhed. Når der ikke er tilstrækkeligt med jord, græsgange, vand og biodiversitet , er folk i stigende grad tilbøjelige til at kæmpe om disse ressourcer, " siger Green Belt Movement i et nationalt opråb i 2016.

Der er mange årsager til, at der bliver gjort indhug på Kenyas skove:
• Virksomheder tjener penge på illegal træhugst
• Fattige kenyaner brænder træ for at sælge trækul
• Kenyas befolkning vokser, og tusindvis af nybyggere har rydder skov for at dyrke deres afgrøder
Korruption betyder, at embedsmænd og politikere tjener penge på illegalt at give folk ret til at udnytte skovens ressourcer

Nybyggere vil blive
Skove er i princippet beskyttet af Kenyas love, og man kan derfor ikke bare bosætte sig i skoven. Mange af nybyggerne mener alligevel, at de er i deres gode ret til at bruge områderne, fordi de engang har betalt og fået skøder på deres ’ejendom’. Det har dog vist sig, at de er blevet narret af store jordejere, der ikke selv havde ret til områderne.
Regeringen har ad mange omgange forsøgt at fjerne de ulovlige bosættelser – blandt andet for at kunne frede et område på 46.000 hektar skov.
Men mere end 40.000 nybyggere har nægtet at forlade skoven. De mener ikke, de skal gøres ansvarlige for tidligere regeringers fejlslagne politik, der tillod ukontrollerede bosættelser i skoven. Og uden kompensation har de ingen steder at flytte hen.
Regeringen har indtil videre nægtet nybyggerne kompensation, og argumenterer med, at de kan kræve deres penge tilbage fra dem, der illegalt solgte dem jorderne. Derfor bølger konfrontationer mellem nybyggere og regeringsfolk frem og tilbage. De ender ofte voldeligt, med, at politiet afbrænder hytter og afgrøder, så nybyggerne ikke har noget at vende tilbage til.

At leve med skoven
Selvom metoderne kan diskuteres, er miljøorganisationer som Green Belt Movement enige i, at skoven skal tilbage. Sammen med regeringen, den kenyanske hær og store virksomheder, har GBM og andre miljøorganisationer taget initiativ til storstilede træplantningsprogrammer, og der er allerede plantet millioner af nye træer.
De nye træer bliver plantet i samarbejde med lokalsamfund, der samtidig får incitamenter til at beskytte skoven. Det handler om at dyrke afgrøder mellem træerne, der holder på muldjorden, eller om at tjene penge på turister, der kommer på grund af skovens vilde dyr.

Skovens folk
I modsætning til nybyggerne, der rydder skovarealer for at leve af jordbrug, er Ogiek-folket et oprindeligt folk, som i flere hundrede år har levet i og omkring Mau-skoven. Ogiek’erne er det største folk af jægere og samlere, der er tilbage i Kenya, og de føler sig traditionelt forbundne med skoven.
Den politiske kamp om retten til at bruge Mau-skoven er ikke ny for dem. Under kolonitiden sloges ogiek’erne mod briterne om deres ret til at være i skoven, og siden har skiftende regeringer og nybyggere forsøgt at få Ogiek-folket jaget væk for selv at fælde skoven eller dyrke jorden. Den kenyanske regering har hævdet, at skoven er beskyttet i Kenyas lov om skove, og at Ogiek-folket derfor ikke har ret til at være der.
På den anden side har ogiek’erne fastholdt deres ret og har med hjælp fra den dansk-baserede organisation for oprindelige folk IWGIA (International Workgroup for Indigenous Affairs) anklaget regeringen for at overtræde FNs erklæring om oprindelige folks rettigheder.
Den 26. maj, 2017 blev en historisk dag for ogiek’erne og andre oprindelige folk. Efter næsten 10 års retssag gav den Afrikanske menneskerettighedsdomstol ogiek’erne medhold i, at deres status som oprindelige folk gav dem ret til at erklære Mau-skoven deres hjem. Dommen sagde ligeledes, at det var ulovligt for den kenyanske regering at smide dem ud af skoven.

LÆS MERE

• Filmklip om Ogiek
• Ogiek-folkets hjemmeside

Honningfolket Ogiek:
Ogiek-folket er et oprindeligt folk, der i århundreder har haft deres liv i skoven, hvor de har levet af jagt og af de vilde biers honning.
Ogiek er et af de ældste oprindelige folk, der er registreret i Østafrika. I 1930erne blev mange af dem tvunget væk fra deres skovområder af britiske kolonialister, der flyttede dem til reservater i landbrugsområderne. Mange ogiek-folk døde af sygdomme som malaria, som de ikke var resistente mod.

Forfølgelserne fortsatte efter Kenyas uafhængighed i 1963, og i 1993 blev stammen, der nu talte omkring 36.000 mennesker, tvunget ud i skovens udkant af korrupte forretningsfolk og politikere, som med regeringens medvirken, satte bulldozere på træer og planter. Siden har også fattige nybyggere brændt skovarealer ned, og ogiek-folket ved ikke selv, hvor mange de er tilbage.

Antropologer skønner, at der i dag er mellem 5.000 og 20.000 ogiek’er, og mange af dem balancerer mellem det traditionelle og det moderne liv - med bue og pil i den ene hånd og en mobiltelefon i den anden.
Med den kenyanske regerings beslutning om at bevare Mau-skoven er ogiek’erne blevet smidt væk for anden gang på kun 16 år - denne gang fra deres landsbyer i skovens udkant.