Bistand til skov - ingen skov, ingen fremtid

Støtte til forvaltning af naturresourcer i Kenya 2010-2014
I perioden 2010-2014 havde Danida et et program for forvaltning af naturressourcer i Kenya som skulle bidrage til at beskytte og bevare skovene samtidig med, at det skulle give indbyggerne omkring skovene mulighed for at tjene penge ved bæredygtigt skovbrug.

Anne Nyaboke Angwenyi (programmedarbejder på den danske ambassade i Nairobi med opgave at hjælpe Danidas partnere med at gøre programmet for naturressourceforvaltning til virkelighed) fortalte i 2010 om programmet:
”Ingen skov, ingen regn, ingen mad”, siger hun og fortæller om dilemmaet for de fattige forældre, der hver dag kæmper for at skaffe det næste måltid til deres børn. Samtidig bliver de tvunget til at tænke langsigtet og gøre noget aktivt for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Ellers vil det blive endnu svære at skaffe de daglige måltider.

Anne Angwenyis indtryk er, at hun møder stor bevidsthed blandt den fattigste befolkningsgruppe i Kenya om træernes betydning for det daglige liv og også for de globale klimaforandringer. De ved, at de skal tænke langsigtet og strategisk. Danidas program for forvaltning af naturressourcer spiller en vigtig rolle ved at være med til at give befolkningen og staten teknisk ekspertise og økonomiske midler til at beskytte skovene og udvikle bæredygtige former for skovbrug

Skoven som spisekammer
På sine rejser rundt i landet oplever Anne Angwenyi, hvordan den fattige del af befolkningen er dybt afhængig af skovene og deres produkter. Bønderne i landsbyerne omkring skovene samler brænde, brænder trækul til salg, holder bier, samler planter og bark, og skovens produkter er således et vigtigt supplement til deres indtægter fra de små jordlodder. Uden skovene vil de miste en væsentlig del af deres livsgrundlag.

Men det stigende befolkningstal og de langvarige tørkeperioder har medført, at flere og flere mennesker er afhængige af skovene, og de træer, der bliver fældet til brænde og trækul bliver yngre og yngre. På den måde er mange bønder med til at øve rovdrift på skoven i stedet for at dyrke og bevare den, så de også i fremtiden kan supplere afgrøder fra landbruget med produkter fra skoven.

Bekæmper fattigdom
”Vores fornemmeste opgave i forhold til skovene er at være med til at sikre, at befolkningen kan sikre sig en god indtægt samtidig med, at de bevarer skovene”, slår Anne Angwenyi fast. Det overordnede mål for programmet for forvaltning af naturressourcerne er, som ved al Danidas bistand, at bekæmpe fattigdom. Programmet inkluderer vådområder, halvtørre områder, beskyttede havområder foruden skove, som dækker to procent af Kenyas samlede areal.

Programmet skal styrke statens kapacitet til at forvalte naturen i samarbejde med befolkningen. Et andet væsentligt element i programmet er at give fattige befolkningsgrupper adgang til lån og støtte til at skabe lokale løsninger for, hvordan de kan drage nytte af skoven her og nu og samtidig sikre skovene som spisekammer i fremtiden.

Staten mangler kapacitet
”En af de største udfordringer er, at de positive forandringer går langsomt. Det tager lang tid at genoprette skove og ændre en befolknings bevidsthed om, hvordan den skal bruge og bevare naturen. Alt imens er skovene under stærkt pres”, forklarer Anne Angwenyi. ”Resultaterne af det dansk-støttede program kan ikke umiddelbart måles. Vi bruger blandt andet masser af tid og energi på træning, da den tekniske ekspertise mangler både i staten og i civilsamfundet. Og det tager tid at bygge op”. Uddannelse inden for naturressourceforvaltning er relativt nyt i Kenya, og Anne Angwenyi var en af de første kenyanere, der fik en akademisk uddannelse inden for området.

Befolkningen finder alternativer
Produkter fra skovene giver menneskene i landsbyerne rundt om skovene en vigtig indtægt, og hvis de ikke fortsat skal slide på eller udrydde skovene, skal de have et alternativ. Det kan de selv være med til at skabe gennem The Community Development Trust Fund (CDTF), som EU og Danida støtter i et samarbejde med den kenyanske regering. Her kan civilsamfundets organisationer søge penge til projekter, der sikrer en bæredygtig brug af skovene. Lokalt er erfaringerne med at udvikle projekter og formulere ansøgninger begrænset, og en del af den danske støtte skal bruges til træning, så de involverede bliver i stand til formulere ansøgninger og gennemføre projekter af god kvalitet, så endnu flere får gavn af udviklingsfonden.

Træer omkring Ndakani Dam
Et af de projekter, som CDTF har givet penge til, er et træplantningsprojekt ved en inddæmmet sø, Ndakani Dam, 30 km nord for Nairobi. Ndakani Dam har været ved at tørre ud med store konsekvenser for befolkningen og industrien i Nairobi til følge, da det lokale kraftværk producerer elektricitet til hovedstaden.

I 2009 havde store dele af Nairobi i perioder ingen elektricitet, fordi der ikke var vand nok i søen. Det medførte øget arbejdsløshed og derfor øget fattigdom. Også de små samfund ved søen manglede vand, hvilket havde store konsekvenser for livet i landsbyerne. Mændene begyndte at søge mod Nairobi for at finde arbejde. Kvinderne blev ladt tilbage med ansvar for marker og børn. I 2009 fik en kvindegruppe midler fra CDTF til aktiviteter, der skal holde på vandet omkring Ndakani Dam. De plantede træer og samlede frø fra træerne. På grund af de nyplantede træer er der nu vand i søen samtidig med, at kvinderne har fået en indtægt ved salg af små træer fra deres egen planteskole.


• The Community Development Trust Fund (CDTF)

Presset på naturressourcerne er stort i Kenya.
Befolkningen er firedoblet siden uaf­hæn­gigheden, dyrkningen af frugtbare områder intensiveres stadigt, illegale bosættelser i vand­ind­samlings- og naturområder og markante udsving i temperaturer og nedbør medfører, at presset på ressourcerne i naturen er en afgørende begrænsning for Kenyas udvikling.

Støtte til forvaltning af naturressourcer:
Danidas program for forvaltning af naturressourcer begyndte den 1. januar 2010 og har et budget på 375 mio. kr. frem til 2014. Dette er mere end en fordobling af budgettet fra det forrige miljøprogram og dermed et vigtigt signal om, at forvaltning af naturressourcer har fået større betydning i udviklingsbistanden. Det sker blandt andet for at dæmme op for følgevirkningerne af klimaforandringer og en voksende befolkning, som sætter pres på de naturlige ressourcer - herunder skovene.

I det nye landeprogram 2016-2020 er der ikke afsat resourcer til forvaltning af naturresourcerne.