Danske vindmøller i med- og modvind

At energiprojekter er grønne og gode for klimaet, betyder ikke automatisk, at de er gode for lokalbefolkningen. I det nordlige Kenya oplever den oprindelige befolkning således, at de er blevet ofre for Kenyas mål om at udvikle sin vedvarende energi.

Lake Turkana Wind Power-projektet (LTWP) er et storstilet privatfinansieret investeringsprojekt – det største i Kenyas historie. Projektet blev søsat i 2006 som den største vindmøllepark syd for Sahara. Finansieringen kommer fra forskellige udenlandske investorer, heriblandt den danske investeringsfond for udviklingslande (IFU) og Vestas, som har leveret vindmøllerne.

Vindmølleparken strækker sig over et areal på 160 km2 og energien fra de 365 vindmøller vil give strøm til en million hustande og stå for ca. 15 % af Kenyas samlet installeret kapacitet. Parken har stået klar siden juni 2017, men er endnu taget i brug. Først i efteråret 2018 vil den 428 km. lange transmissionslinje, som skal lede strømmen til det nationale forsyningsnet være færdig.

Som andre afrikanske lande har Kenya fået større fokus på vedvarende energi. Geotermi, sol og vind er alle energiformer, der indgår i nuværende og kommende projekter i Kenya, og LTWP står som en af de mest ambitiøse indsatser. Vindmølleparken er placeret i en dal mellem Mount Kulal og Mount Ng'iro. De to bjerge skaber en tragt, der accelererer vindstyrken og udgør de perfekte omgivelser for vindturbinerne.

Landsby flyttet
Der har dog alligevel været kritik af placeringen af projektet. Dalen omkring Turkana-søen er hjem for forskellige stammer, primært pastoralister, som ligesom Ogiek-folket i Mau-skoven kalder området deres naturlige hjem. Dalen har huset en lokalbefolkning der lever på samme måde i dag som de gjorde for hundrede år siden, og før LTWP fik rettighederne til at gå i gang med Turkana- projektet var hele området defineret som et område der var fælles ejet af de stamme befolkninger der altid havde levet der. Kritikere hævder, at den lokale befolkning ikke blev informeret tiltrækkeligt om planerne for byggeriet og dets konsekvenser, og at de ikke har haft indflydelse på processen.

En af konsekvenserne af projektet har været, at landsbyen Sarima med omkring 1200 mennesker blev flyttet til et andet sted ved Turkana-søen. LTWP forbedrede samtidig landsby-beboernes hytter, så de bedre kan modstå vind og vejr. Projektet har ligeledes gjort meget ud af at sørge for jobmuligheder for lokalbefolkningen. Dog har mange af stillingerne været midlertidige, og nu hvor selve vindmøllefarmen står færdig, er der ikke længere brug for megen manuel arbejdskraft.

Alkohol og prostitution
Turkana ligger langt fra Kenyas udviklingsområder, og lokalbefolkningen lever på mange måder som deres forfædre altid har gjort. Selvom det er attraktivt med nye jobs, er der også negative konsekvenser. Landsbyen er vokset i takt med, at folk udefra har hørt om jobmulighederne, og det har skabt spændinger.

Tilflytterne har eksponeret landsbyens beboere for en anden levevis og problemer, de ikke kendte til, inden vindmølleprojektet kom til dalen. Alkohol er nu tilgængeligt i landsbyen, og med alkoholen er kommet alkoholisme. Også prostitution er noget nyt, da mændene pludselig har lønarbejde, mens kvinderne ikke har samme adgang til jobs og i nogle tilfælde har måttet tage andre midler i brug for at forsørge deres familie. En af bekymringerne er, at seksuelt overførte sygdomme som hiv og aids vil komme til landsbyen.

Nomadefolkene har ikke papirer på deres jorder, som altid har været tilgængelige for alle. De føler, at vindmølleprojektet uretmæssigt har invaderet deres traditionelle områder og har anlagt sag mod både de lokale og de nationale myndigheder samt konsortiet med påstand om, at de er udsat for såkaldt land grabbing, altså at andre på ulovlig vis har tilegnet sig deres områder.

LÆS MERE

Vestas vindmøller i Kenya (video)

EMU: Turkana-vindmøllerne

Danwatch om Turkana-projektet

IWGIA - report 21