NYE REJSEMÅL

Den økonomiske krise i mange vestlige økonomier og stramninger i adgangen til landene i Europa og Nordamerika har været med til at blokere etablerede migrationsruter. Dette har skabt en situation, hvor folk, der ønsker at migrere til Vesten, ikke har mulighed for at gøre det på legal vis. Men selvom migrationskontrollen forsøger at stoppe migranter, kan regler og lovgivning ikke altid holde folk med drømme om en bedre fremtid for dem selv og deres familier tilbage. Afrikanske migranter søger derfor stadig mod Europa, men også i stigende grad mod nye rejsemål uden for Europa. Den globale verdensorden er under forandring som konsekvens af, at lande i Syd i stigende grad spiller en vigtig politisk og økonomisk rolle. Dette afspejler sig også i den afrikanske migration, hvor vækstøkonomier som f.eks. Kina, de Forende Emirater, Brasilien og Argentina i de senere år er blevet attraktive rejsemål

Selvom målene er nye, så er mange af migranterne ikke førstegangsmigranter, men har allerede rejst og arbejdet både indenfor og udenfor deres hjemland. Og ofte kommer folk fra traditionelle migrationslande. Fra rejse til rejse lærer migranterne ny viden og nye strategier til at orientere sig i nye omgivelser, f.eks. i forhold til jobs og indlogering. Sociale netværk er vigtige for at kunne navigere i en ny kontekst.

Vestafrikanske migranter i Argentina
Argentina var indtil for få år siden et ukendt rejsemål for vestafrikansk migration. Men efter årtusindeskiftet er et øget antal migranter søgt mod Argentinas hovedstad Buenos Aires. Migranterne drømmer om nye muligheder for social og økonomisk mobilitet for dem selv og deres familier. Muligheder som de ikke længere tror findes i Europa på grund af den økonomiske krise og de få muligheder for legal migration. Der er ingen officielle tal på hvor mange afrikanske migranter, der opholder sig i Argentina, men forskere - og formanden for den senegalesiske diaspora gruppe i Argentina - vurderer, at antallet var omkring 3000-5000 migranter i 2012. Selvom migranterne kom fra mange forskellige afrikanske lande, udgjorde senegalesere den største gruppe.

Det er ofte et familiemedlem, en ven eller en mellemmand, der mod betaling hjælper med at arrangere rejsen til Argentina, og ofte financieres rejsen af egen opsparing, banklån eller lån fra familie-medlemmer. De fleste migranter rejser via Brasilien, eller et af de andre nabolande, alt efter hvor det er nemmest at få visum. Derefter tager de videre over land mod Argentina. I slutningen af 00’erne betalte de migranter, der benyttede sig af mellemmænd, mellem €3000 og €4500 (22.400-33.600 kr), hvilket ifølge migranterne var langt mindre end hvad de skulle have givet for at komme til Europa.

I modsætning til rejsen gennem ørkenen og over havet mod Europa er denne rejse forbundet med langt færre risici og strabadser. Forholdene i Argentina er også anderledes end i Europa, da migranterne ikke i samme grad behøver at frygte udvisning. En senegalesisk migrant, der tidligere har været i Europa, fortæller at ”i Europa skulle man konstant kigge sig over skulderen i frygt for, at politiet skulle komme og fange dig og sende dig tilbage. Her i Argentina kan du tage det meget mere stille og roligt”. Men det betyder ikke, at livet er let for migranterne.

De fleste vestafrikanske migranter har ikke opholdstilladelse eller har søgt asyl og afventer enten svar eller har fået afslag. Det komplicerer deres adgang til bolig, videreuddannelse og oprettelse af bankkonti, men da Argentina har en relativ progressiv migrationslovgivning, har alle migranter uanset status adgang til sundhedssystemet. Dog besluttede den argentinske stat i 2013, efter meget pres fra civilsamfundet og den senegalesiske diasporaforening, at åbne op for legalisering af senegalesiske migranter. De nye muligheder skal i praksis gøre det nemmere for senegaleserne at få adgang til uddannelsessystemet og en række andre offentlige ydelser, samtidig med at de betaler skat i Argentina. Det bliver desuden muligt for migranterne at rejse hjem og besøge deres børn og familie på hel legal vis. Legaliseringen løser dog kun nogle af de strukturelle problemer for de senegalesiske migranter i Argentina.

Når en ny migrant kommer til Buenos Aires, hjælper de etablerede migranter vedkommende med at komme i gang og finde et sted at bo. Især de senegalesiske migranter har et veludviklet og solidarisk netværk. De fleste afrikanske migranter arbejder som gadesælgere. Da landet allerede huser mange arbejdsmigranter fra nabolandende, er der få jobmuligheder for de vestafrikanske migranter indenfor andre sektorer, selv for de velkvalificerede. Derfor søger mange mod gadehandel. Flere steder i Buenos Aires står de side om side og sælger smykker, bælter og solbriller. I sommermånederne tager mange ud til de fyldte feriebyer ved Atlanterhavskysten for at sælge ved lokale markeder eller på stranden.

Men selvom Argentina tilsyneladende er et godt alternativ for vestafrikanske migranter er der en række udfordringer. Den økonomiske situation er ikke så favorabel, som mange af migranter havde hørt om eller håbet på. Det er svært at tjene penge, da leveomkostningerne er høje, de varer de skal sælge er dyre at indkøbe, hvorfor profitten ved gadehandel lav. Også politiets og kommunens tiltagende indsats mod illegal gadehandel rammer migranterne og gør livet på gaden kompliceret. Disse udfordringer får mange til at overveje at tage nordpå mod Brasilien. En af de nigerianske migranter udtrykker det sådan ”I Brasilien er de ikke bange for sorte mennesker som her i Argentina. Der er sorte en del af samfundet. Jeg har hørt man kan få sig et rigtigt job, ikke som her hvor vi alle er gadesælgere.”

Flere migranter snakkede også om potentialet for at tjene mange penge i Brasilien under VM i 2014 og de kommende Olympiske lege. Spørgsmålet er imidlertid, hvor længe de vestafrikanske migranter kan benytte sig af ruterne til Latinamerika. De latinamerikanske stater har i de seneste år holdt en række møder om, hvordan de skal forholde sig til den nye migration set i lyset af bl.a. frygten for terrorisme og de mange ressourcer, der skal til for at hjælpe og beskytte migranterne der kommer til regionen.

Migrantfortællinger
Constance
Abdou
Issa