1993 – Osloaftalen


Samlet set er Oslo-processen betegnelsen for en række forhandlinger og aftaler mellem Israel og palæstinenserne, der indledtes med den første Osloaftale i 1993.

Osloaftalen består af to dele - én fra 1993 og én fra 1995. Den første var en hemmelig principaftale mellem israelerne og palæstinenserne, der fastlagde et femårigt forhandlingsforløb. I aftalen anerkendte palæstinenserne staten Israel og israelerne PLO som legitim repræsentant for palæstinenserne. Desuden fastslog aftalen af et nyoprettet Palæstinensisk Selvstyre skulle overtage territorium og myndighed fra Israel inden 1999. Sideløbende forhandlinger skulle afgøre de største problemstillinger, såsom Jerusalems status, bosættelsernes fremtid og de endelige grænser.

Oslo 2 byggede videre på Oslo 1 og handlede om yderligere palæstinensisk selvstyre og sikkerhed. Aftalen indeholdt blandt andet en inddeling af Vestbredden og Gaza i zoner, hvor de palæstinensiske myndigheder fremover skulle have beføjelser for seks af egne byområder på Vestbredden og to tredjedele af Gazastriben.

Osloaftalerne førte aldrig til en palæstinensisk stat, men fik store konsekvenser for konfliktens udvikling. Opdeling af Vestbredden i tre zoner gælder stadig,


• The Oslo Declaration

BØGER
Et nyt Mellemøsten?
Seeberg, Peter mfl.
Syddansk Universitetsforlag, 2003.

Arafats Palæstina –
forventninger og realiteter.

Jensen, Michael Irving &
Lauersen, Andreas
Odense Universitetsforlag, 2000.