Krigene om Gaza


Siden årtusindskiftet er konflikten mellem Israel og Gaza blusset op jævnligt. Ifølge de Israelske Forsvarsstyrker sendte palæstinensiske militante grupper over 11.000 raketter ind i Israel fra Gaza i tiden mellem 2001 og 2014. Samtidig har Israel brugt flere tusind ton sprængstof som led i sine operationer i Gaza.

I 2004 døde den palæstinensiske leder, Yasser Arafat. Året efter blev hans afløser, Mahmoud Abbas, valgt til præsident. Efter pres fra amerikanerne gik palæstinenserne med til at afholde parlamentsvalg i 2006. Det forløb problemfrit, men til det internationale samfunds overraskelse, vandt det islamistiske parti, Hamas.

USA og EU krævede at Hamas anerkendte Israel og tog afstand fra væbnet modstand. Da Hamas nægtede, trak de deres økonomiske støtte til den palæstinensiske regering. Uden penge udefra var det Palæstinensiske Selvstyre i økonomisk krise, og det styrkede striden mellem de to ledende palæstinensiske partier. Efter interne blodige kampe, hvor omkring 600 palæstinensere mistede livet, overtog Fatah - med international støtte – regeringen på Vestbredden i 2007, mens Hamas overtog magten i Gaza.

I 2006 kidnappede en militant gruppe fra Gaza den israelske soldat, Gilad Shalit. Som modsvar indledte Israel ’Operation Sommerregn’ (Operation Summer Rain), hvor omkring 400 palæstinensere og syv israelere mistede livet. Det lykkedes ikke at befri Shalit, og Israel indførte i stedet en blokade, der begrænsede hvilke mennesker og varer, der kunne komme ind og ud af Gazastriben. I 2011 lykkedes det parterne at blive enige om en fangeudveksling, hvor over 1000 palæstinensiske fanger blev frigivet mod Shalits løsladelse.

I årene efter Hamas overtog Gazastriben sendte militante grupper adskillige raketter ind i det sydlige Israel. I 2008 indledte Israel militæroperationen, ’Operation Støbt Bly’ (på engelsk kaldt ’Cast Lead’). Den varede tre uger og kostede ca. 1400 palæstinensere livet – over 300 var børn. Også 13 israelere mistede livet, størstedelen soldater - fire af disse blev fejlagtigt skudt og dræbt af andre israelske soldater.

Igen i 2012 spidsede urolighederne mellem Israel og Hamas-regeringen til, og Israel indledte den otte-dage lange ’Operation Beskyttende Kant’ (’Protective Edge’ på engelsk).

I juni 2014 blev tre israelske teenagere kidnappet og dræbt på Vestbredden. Israel anklagede Hamas for at stå bag, og i eftersøgningen efter drengene blev over 350 palæstinensere arresteret, fem dræbt og flere byer underlagt udgangsforbud af militæret. Som svar sendte Hamas og militante grupper i Gaza adskillige raketter ind i Israel. I juli indledte Israel ’Operation Forsvarssøjle’ (på engelsk kaldt ’Pillar of Defense’). Med over 2200 dræbte palæstinensere, hvoraf omtrent to tredjedele var civile (inkl. over 500 børn), blev det den blodigste krig i Gaza, siden Israel besatte den lille landstribe i 1967. Også 66 israelske soldater og seks civile, inklusiv et barn, mistede livet.

Selvom Gazas Hamas-regering og Israel flere gange har indgået våbenhvileaftaler, hvor Israel lovede at løsne restriktioner for blandt andet fiskere og landmænd samt for import og eksport, er Gaza stadig under blokade. Gazas økonomi er derfor i kritisk tilstand. Området har et arbejdsløshedsniveau, der er blandt de højeste i verden, mens mangel på elektricitet, byggematerialer til genopbygning og rent drikkevand medfører, at FN i 2015 advarede om, at udviklingen vil gøre Gaza ubeboelig i 2020.


• Goldstone-rapporten
(FN’s rapport om Gaza-konflikten 2008-09)

• Rocket attacks

• FN’s rapport – ’Er Gaza beboeligt i 2020?’

• Verdensbanken: Gazas økonomi er nær sammenbrud (2015)

• OCHA: Fragmented lives