Konflikten

Konflikten mellem israelere og palæstinensere har nu stået på i over 80 år, og den har den i dag en enorm indflydelse på både israelernes og palæstinensernes hverdag, kultur og selvopfattelse.

Særligt de palæstinensiske terrorangreb mod bl.a. busser og caféer under den anden Intifada har skabt en udbredt frygt, der har fået israelerne til at føle sig udsatte. I mange israeleres øjne er konflikten derfor en kamp for at overleve som folk og nation. Det bliver styrket af mindet om Holocaust , der har en central rolle i Israels historie og statens legitimering af sikkerhedsforanstaltninger. Mange israelere har familiemedlemmer, der døde i KZ-lejre, eller som overlevede og efterfølgende flygtede til Israel for at skabe et sikkert hjemland for jøder. Palæstinensiske aktioner - voldelige eller ikkevoldelige - samt internationale organisationers kritik af den israelske besættelse, skaber hos mange israelere igen en følelse af at være udsat og forfulgt.

For palæstinenserne har fordrivelsen af halvdelen af den palæstinensiske befolkning i 1948 stor betydning for deres identitet i dag. Størstedelen af den palæstinensiske befolkning på verdensplan opfatter sig selv som flygtninge og længslen ’hjem’ præger sange, kunst, historiefortællinger osv. Drømmen om et selvstændigt og frit Palæstina lever stadig, men som årene går uden synderlige fremskridt bliver frustrationerne stadigt større generation for generation.

Den palæstinensiske selvopfattelse har været stærkt præget af at være ofre i magtkampe med Israel, såvel som i spillet mellem internationale aktører. Som oprør mod dette har palæstinensere gennem tiden forsøgt at ændre situationen gennem væbnet kamp, ikkevoldelig modstand eller diplomati. Selvom disse sjældent har haft særlig succes, er det alligevel lykkedes palæstinenserne at sætte deres sag på toppen af den internationale dagsorden i årtier.