Sikkerhed

Siden staten Israel blev oprettet i 1948 har landet på forskellige tidspunkter været i krig med alle dets omgivende arabiske naboer; Syrien, Jordan, Libanon, Irak, Egypten og Saudi-Arabien. Krigene har en central betydning i landets selvforståelse og det er der en udbredt opfattelse blandt israelere, at landet er truet af dets naboer. Sikkerhed har derfor været et helt centralt israelsk argument for at opbygge en af verdens største militærmagter (i forhold til landets størrelse). Siden 1962 har landet modtaget over 100 milliarder dollars fra USA i militær bistand.

Det Palæstinensiske Selvstyre modtager også støtte fra det internationale samfund til at opbygge politi- og sikkerhedsstyrker. Palæstina må dog ikke have et decideret militær jævnfør Oslo-aftalen. Omkring 30% af det palæstinensiske nationalbudget går til sikkerhedsstyrkerne, men mange palæstinensere anklager myndighederne for ikke at have til hensigt at beskytte palæstinensiske borgere, men i stedet de israelere, der bor i ulovlige bosættelser på Vestbredden.

Som en del af Oslo-aftalen indgik israelske og palæstinensiske sikkerhedsmyndigheder en samarbejds-aftale og arbejder nu løbende sammen om særligt at fange medlemmer af palæstinensiske militante grupper. Palæstinensiske menneskerettighedsforkæmpere anklager dog de palæstinensiske myndigheder for at udnytte dette til at arrestere politiske modstandere.