De Israelske Forsvarsstyrker (IDF)

På hebraisk hedder Israels hær ’Zahal’ - en forkortelse for ’Zevah Haganah le-Israel’, men bliver ofte kaldet ”Israeli Defence Forces” (IDF).

Den israelske hærs historie strækker meget længere tilbage end statens oprettelse i 1948. Haganah betyder ‘forsvar’ eller ‘beskyttelse’, og var navnet på en undergrundshær, der opererede inden statens oprettelse. Hæren var den største af en række paramilitære grupper, der havde til hensigt at beskytte de jødiske immigranter, der strømmede til landet i starten af 1900-tallet. ’Haganahs’ primære opgave var at forsvare jødiske bosættelser mod angreb fra den arabiske lokalbefolkning, men hæren udførte også terrorangreb mod både palæstinensere og britiske soldater, især da de britiske myndigheder forsøgte at lukke for jødisk immigration under Anden Verdenskrig. Efter Israels oprettelse blev Haganah som privat organisation nedlagt og overgik til at være den officielle israelske hær.

Hæren en central institution i det israelske samfund. Næsten alle israelske mænd aftjener tre års værnepligt, og Israel er det eneste land i verden, der også har to års obligatorisk militærtjeneste for kvinder. Kun ultraortodokse jøder og palæstinensere med israelsk statsborgerskab er fritaget fra værnepligten, men det har flere gange været diskuteret om disse undtagelser skal laves om.

De færreste unge stiller spørgsmål ved at skulle i hæren, der for de fleste er en del af den israelske identitet. De unge bliver indkaldt umiddelbart efter gymnasiet, og mange knytter tætte venskaber her. Desuden er Israelernes forhold til militæret livslangt. Når den almindelige værnepligt er overstået, bliver alle soldater tilknyttet en reserveenhed, og indtil deres 52. år aftjener alle israelske mænd 39 dages værnepligt om året. En periode, der kan udvides, hvis det skønnes nødvendigt i perioder med højt alarmberedskab.

Der er intet civilt, ikke-militært alternativ til værnepligten, ligesom man kender det fra Danmark. Hvis en ung mand eller kvinde modsætter sig værnepligten, fx. på grund af modstand mod krig eller politiske principper mod besættelsen, risikerer de en langvarig retssag og måske fængselsstraf. Alligevel har der altid været en lille gruppe militærnægtere samt unge, der sniger sig uden om værnepligten ved at dumpe helbredskravene. På sigt kan det dog have mange konsekvenser. Det kan være sværere at få et job, få et lån i banken, få adgang til visse boligforeninger eller få økonomisk støtte fra staten til uddannelse eller pension.

Disse privilegier for israelere, der har aftjent værnepligt, efterlader palæstinensere med israelsk statsborgerskab særligt udsatte. Derfor vælger nogle at melde sig frivilligt til militæret. De er dog som regel fritaget for visse dele af militærtjenesten, såsom at blive udsendt til de besatte områder.

Hæren hævder at have høje etiske retningslinjer, men møder ofte kritik for især sin hårdhændede behandling af palæstinenserne i de besatte områder, ikke mindst under hærens landoperationer i Gaza i 2009 og 2014, hvor menneskerettighedsorganisationer og FN anklagede hæren for krigsforbrydelser.