Boykot-bevægelsen (BDS)

Boykotbevægelsen, officielt kaldet ’boykot, frasalg og sanktioner’ (på engelsk: ’boycot, divestment, sanctions’- BDS), er inspireret af anti-Apartheid-bevægelsen i Sydafrika.

Boykotbevægelsen udsprang af den anden Intifada, hvor en gruppe palæstinensiske akademikere opfordrede til boykot af israelske akademikere og kulturinstitutioner. Lignende initiativer blev lanceret i andre lande, og i 2005 blev det samlet til en mere koordineret indsats med støtte fra palæstinensiske partier, fagforeninger og menneskerettighedsorganisationer såvel som organisationer verden over.

BDS-kampagnen opfordrer til forskellige former for ikke-voldelig straffeforanstaltninger mod Israel, indtil landet handler i overensstemmelse med folkeretten. Det inkluderer en afslutning af besættelsen af Vestbredden, Gaza og Golan-højderne, nedrivning af sikkerhedsbarrieren / muren, anerkendelse af lige rettigheder for palæstinensiske statsborgere i Israel og tilladelse til at palæstinensiske flygtninge vender tilbage som stadfæstet af FN.
På få år er bevægelsen vokset drastisk. På verdensplan har flere hundrede grupper inklusiv studenterorganisationer, religiøse menigheder, fagforeninger, universiteter, kunstnere, musikere osv. støttet bevægelsen og vedtaget forskellige former for boykot.

De fleste boykotindsatser er specifikt rettet mod varer fra israelske bosættelser, der anses som ulovlige af det internationale samfund. Det er på linie med EU, der i 2013 vedtog en række guidelines, der skulle sikre at ingen institutioner i israelske bosættelser havde mulighed for at drage nytte af EU-midler.

I 2015 indførte EU endnu en række yderligere guidelines, der denne gang skulle sikre korrekt mærkning af produkter fra israelske bosættelser, så disse ikke kan nyde godt af fordelagtige handelsaftaler mellem Israel og EU. Ifølge EU er disse initiativer hverken boykot eller sanktioner, men blot regler, der skal sikre, at EU-lovgivning overholdes, da EU anser israelske bosættelser på Vestbredden som ulovlige.

I Israel frygter politikerne for konsekvenserne af boykotbevægelsen, som de kalder et udtryk for antisemitisme. I 2011 vedtog det israelske parlament en anti-boykotlov, der gør det ulovligt for israelske statsborgere at opfordre til boykot af israelske virksomheder, institutioner eller personer. Samtidig har Israel lagt pres på sine allierede, og både USA og England vedtog i 2015 love, der ulovliggør boykot af israelske varer produceret i Israel såvel som i bosættelserne. Kritikere mener, at den type lovgivning er en væsentlig indskrænkning af den personlige - og civilsamfundets - frihed.


• BDS-bevægelsens officielle side

• Det amerikanske anti-boykot kontor

• EU om mærkning af varer fra israelske bosættelser