Fatah

Fatah betyder ’erobring’ på arabisk, men stammer egentlig fra en forkortelse af Den Palæstinensiske Nationale Frihedsbevægelse.

Fatah blev grundlagt i slutningen af 1950’erne af en lille gruppe politisk aktive palæstinensiske mænd, der boede i Golflandene, blandt andet Yasser Arafat . Gruppen ville kæmpe for revolution og Palæstinas befrielse. Oprindeligt gik Fatah således ind for væbnet kamp, med da Arafat underskrev Oslo-aftalen i 1993 fraskrev partiet også officielt brugen af væbnet modstand.

Uden land og organisering virkede den nydannede palæstinensiske nationalbevægelses plan utopisk, men arabiske ledere frygtede, at de ikke kunne styre gruppen. I 1964 etablerede de den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO, hvis erklærede formål ikke adskilte sig synderligt, men var mere topstyret. I 1967 blev Fatah en del af PLO og Arafat overtog lederposten.

Fatah havde længe patent på den palæstinensiske modstandskamp, men langsomt brød grupper ud og formede nye partier. Nogle mente Fatah var for ineffektivt, korrupt eller for moderat og det ledte blandt andet til etableringen af partiet Hamas (LINK). Under den første Intifada mistede Fatah meget af sin betydning, men organisationen har siddet på præsidentposten siden det Palæstinensiske Selvstyre blev etableret i 1994.

Under den anden Intifada opstod en række væbnede grupper, blandt andet Al Aqsa Martyrernes Brigade, der menes at have tilknytning til Fatah. Partiet har aldrig anerkendt brigaden eller bakket op om deres angreb, men mange af brigadernes kendte medlemmer har også tilhørt partiet Fatah.

Da Arafat døde i 2004, overtog Mahmoud Abbas som leder for partiet. Han arvede dog et splittet parti med dalende støtte blandt befolkningen, der anser partiet som korrupt og ansvarlig for at Oslo-aftalen aldrig ledte til det lovede selvstændige Palæstina.


BBC om Fatah

Den Britiske Encyklopædi om Fatah